Marketingchefens Online A-B-C – 165 Digitale begreber

De mest brugte digitale begreber

Hvis der er noget der bare er mega forvirrende når man taler med andre der beskæftiger sig med online markedsføring og digital tilstedeværelse...

Ja så er det brugen af digitale begreber og især forkortelser.

I den digitale verden er der stort set forkortelser for alt. Fra LTV, og CNAME til MQL og PPA. Og hvad er en pixel? Og den der algoritme er den levende?

I denne guide har jeg forsøgt at forklare de forskellige digitale begreber. Da langt de fleste er engelske udtryk er der visse steder holdt fast i de originale digitale begreber, da de sjældent bruges i deres danske oversættelse. Mens, andre digitale begreber også kendes ud fra en dansk oversættelse.

Sådan bruger du guiden med de digitale begreber

Guiden er ordnet alfabetisk, og du kan ved at klikke på de enkelte bogstaver hurtigt finde det du søger.

Men, det her er ikke udenadslære. Det er et opslagsværk. Du lærer de digitale begreber lidt efter lidt. Og du kan altid vende tilbage hertil, når du er i tvivl om hvad et begreb betyder. Eller hvis du har hørt et nyt.

Min anbefaling er at download guiden som en PDF. Så har du den altid ved hånden. Download guiden her: Marketingchefens Online A-B-C

Alternativt kan du også bogmærke denne hjemmeside.

Håber disse digitale begreber og forklaringen bag kan hjælpe dig i din online markedsføring.

God fornøjelse.

Dennis Kronborg

marketingchefens online A-B-C - En guide til digitale begreber

Digitale begreber

Du finder rundt ved at klikke på bogstaverne nedenfor. Skal du eksempelvis finde ud af hvad PPC står for? Så klik på P.

1-2-3

301 fejl (Omdirigering) 

En 301 fejl (også kendt som en omdirigering) er en instruktion givet til din webbrowser når der er sket en flytning til en ny URL-adresse. En sådan omdirigering kan laves i dit CMS system, og betyder at hvis du har opdateret din hjemmeside, eller på anden vis, flyttet indhold til en ny hjemmeside, ja så sendes den besøgende til den nye URL i stedet for den gamle.

Denne proces svarer til at du melder flytning til posthuset, og så får du leveret din post på den nye adresse. Også selv om afsenderne ikke kender den nye adresse endnu.

302 fejl 

En 302 omdirigering minder om en 301 men er kun midlertidig. Dette gøres normalt, når den oprindelige hjemmeside bliver rettet, eller der laves en ny hjemmeside. 

Kan eksempelvis også bruges i en ferieperiode. Hvor der sættes en side på der fortæller der er ferielukket. Og når ferien så er slut, er den sædvanlige hjemmeside tilbage.

404 fejl  

404 fejl betyder, at siden ikke kan findes.

Denne fejlmeddelelse vises, når nogen klikker på et link eller indtaster en hjemmeside adresse, der ikke længere virker. Eller er skrevet forkert. 

Den URL adresse den besøgende leder efter eksistere med andre ord ikke. Og den besøgende sendes ind på en 404 side.  Det er som regel rigtig skidt, og du skal så vidt undgå at den besøgende havner her. Og Google kan heller ikke lide det.

Så lav en 301 omdirigering, hvis du har flyttet eller slettet sider.

Det er et af de digitale begreber der henviser til en graverende fejl som Google straffer i deres søgeresultater.

A

A/B split test

Dette er en metode til at teste hvilke af 2 ting der virker bedst. Det kan være en overskrift på en hjemmeside. Eller det kan være et billede eller afsendelsestidspunkt når du sender et nyhedsbrev.

Det fungere således at dine besøgende på din hjemmeside (eller dine nyhedsbrevsmodtagere) opdeles i to eller flere grupper. Hver gruppe ser så forskellige versioner af en hjemmeside, e-mail, overskrift, annonce eller tilsvarende. Dette gøres for at se hvilken som er mere effektiv. Effektiviteten kan som regel defineres. Det kan eksempelvis være kliks, åbninger eller længst tid på siden. Som regel er det et udtryk for at du vil undersøge hvilken af 2 eller flere varianter der får dine brugere til at udføre den handling du ønsker.

Eksempelvis kan du oprette 2 annoncer. En med video og en med et billede. Og så teste hvilken der giver bedste resultater. Den annonce med video vises for eksempelvis 10% af din målgruppe og den med billede vises for andre 10%. Den der virker bedst vises så til de resterende 80%.

Above the fold

Det er det område der vises i browser vinduet uden der skal scrolles ned. Med andre ord, der der vises så snart du går ind på en hjemmeside.

AdSense

Det er et annonceringssystem og er tilgængeligt for alle der ejer en hjemmeside. Det er for dig som gerne vil tjene penge på annoncering ved at tillade Google at vise annoncer på bestemte dele af din hjemmeside.

Annoncerne hedder "AdSense slots". På en hjemmeside vises disse som tekst-, billede- eller video annoncer.

AdWords

Adwords er en annonceringsplatform udviklet af Google til de, der gerne vil markedsføre deres produkter eller tjenester på Googles søgeresultats side (SERP), Googles Displaynetværk (GDN) og dets tilknyttede websteder. 

Når du skriver en forespørgsel i Googles søgefeltet, er SERP resultatsiden, der viser alle de links, der er relateret til det, du søger efter, og tekstannoncen der vises som et "sponsoreret link" er et eksempel på en AdWords søgeannonce.

Affiliate

En affiliate er typisk en person, der ejer en hjemmeside eller e-mail liste og tjener penge ved at hjælpe annoncører med at markedsføre deres produkter eller tjenester. 

Mange online produkter og tjenester tilbyder affiliate programmer. Den måde, hvorpå folk typisk tjener penge med affiliate marketing, er ved at skrive om eller anbefale en vare eller tjeneste, og linke til annoncørens side. Når besøgende læser indholdet, klikker på linket, og foretager et køb, får den der er affiliate en provision fra salget. Hovedreglen er at det ikke er dyrer for den der køber, men provisionen tages af den fortjeneste som udbyderen har.

Afmeld

Du kan afmelde dig fra et abonnement. I de fleste tilfælde henviser dette digitale begreb til en afmelding fra et nyhedsbrev. Alle nyhedsbreve skal ifølge markedsføringsloven  indeholde et afmeldelse link. Dette link finder du nederst i de nyhedsbreve du modtager.

Det kan også være en opsigelse eller afmeldelse fra en tjeneste du benytter. Eksempelvis Spotify. her kan du afmelde dig, og dermed stoppe dit abonnement.

Kaldes også at unsubscribe.

Afvisningsprocent

Afvisningsprocenten kan referere til to ting.

En oftest benyttede definition refererer til den procentdel af besøgende, der forlader en hjemmeside uden at besøge en anden side på samme websted. Det vil sige at den besøgende kun ser eksempelvis din forside. Og ikke klikker videre til andre sider. Dette kaldes også "bounce rate". 

Den anden definition henviser til forholdet mellem besøgende, der har tilføjet varer til indkøbskurven på en webshop, men valgte ikke at afslutte tjek out processen. Her er afvisningsprocenten forholdet mellem de der har gennemført et køb og de der ikke har.  

Algoritme

Er udtryk for den komplicerede kodning og regler som bruges for at vise bestemte resultater. Et eksempel er Googles søgealgoritme. Her er algoritmen et sæt regler som Google bruger til at bestemme, hvilke hjemmesider der skal medtages i søgeresultaterne (den side, der vises efter at nogen har foretaget en søgning), og hvordan de  rangordnes. 

Sådan forsøger Google at sikre de mest konsistente og relevante resultater for online søgninger.

Det er et af de digitale begreber du ofte hører, da algoritmerne har stor indvirkning på dine online resultater.

Alt tekst

Alt tekst er en forkortelse for alternativ tekst. Kendes også som "alt attributter" eller "alt beskrivelser".

Disse vises, når du holder musen over et billede på et websted. Alt teksten bruges til at beskrive udseendet og hvad der er på et billede. Så når teksten ikke kan læses, vises denne tekst i stedet.

Det er også nyttigt for synshandicappede brugere, der bruger skærmlæsning software, når de surfer på internettet. Denne information kan læses af softwaren, hvilket gør det muligt for disse besøgende at forstå billedet på websiden. Det er vigtigt at medtage alt tekster på billeder, da de har betydning for din hjemmesides rangering i Google.

Analytics

Er processen med at indsamle og analysere data om hjemmeside trafik og brug.

Dette er for det meste oplysninger om antallet af besøgende på hjemmesiden, og de sider der blev besøgt. Desuden indsamles data som brugeradfærd, trafikkilder, demografi, og de handlinger som de besøgende foretager sig på en hjemmeside.

Data fra analytics kan benyttes til at hvilke sider der fungere bedst på din hjemmeside, og hvilke handlinger din besøgende foretager der fungere bedst. Du får et indblik i hvordan din hjemmeside bruges, og hvor god den er.

Den mest udbredte software hertil er Google Analytics der er gratis og nem at installere.

Anchor text

På en hjemmeside er ankerteksten den fremhævede eller understregede tekst, der indeholder et link.

API

API programmeringsgrænseflade (API) er et sæt af rutiner, protokoller og værktøjer, som tillader en applikation at få oplysninger fra en anden applikation og bruge disse data til eget formål. 

Det er som et fælles sprog til applikationer, der giver mulighed for samtaler. En API "kalder" en applikation, får oplysninger og bringer disse oplysninger til dig. Det er med andre ord, den måde 2 forskellige og uafhængige stykker software "taler" med hinanden og udveksler data.

Autoresponder

En autoresponder er når dit nyhedsbrev system er indstillet til automatisk at sende en eller flere nyhedsbreve automatisk til modtagerne. Det kan være når de tilmelder sig til dit nyhedsbrev, ja så modtager de en stribe af velkomst og tilbudsmails helt automatisk.

Når du tilmelder dig et nyhedsbrev og modtager en mail næsten med det samme, så er det en autoresponder.

B

B2B

Betyder Business-to-Business.

Det er når virksomheder sælger produkter eller tjenester til andre virksomheder. 

B2C

Betyder Business-to-Consumer.

Det er når virksomheder tilbyder produkter eller tjenester direkte til forbrugerne.

Backlink

Også kendt som en "indgående link'".

Det er et indgående link til en hjemmeside, der stammer fra en anden hjemmeside. Backlinks er meget vigtige ved søgemaskine optimering (SEO).

Det svarer til hvis en masse mennesker taler om et produkt og anbefaler det til andre. Så vil populariteten stige og flere vil købe det produkt. Des flere backlinks af høj kvalitet, des større chance har du for at rangere højt hos Google.

Besøg

Et hjemmeside besøg, også kendt som en session, refererer til enhver aktivitet hos en hjemmeside besøgende på en hjemmeside fra det tidspunkt, de lander på en side, indtil de forlader siden. Eller foretager en handling som eksempelvis: downloader en fil, klikker på et link eller får adgang til andre sider på samme webside.

Besøgende

En besøgende er en person, der besøger en hjemmeside. Dette udtryk kan undertiden bruges sammen med unik besøgende.

Bogmærke

Når nogen ønsker at bogmærke en side, klikker de normalt på stjerne ikonet til højre for URL-boksen. Med et bogmærke gør du det lettere at finde tilbage til den hjemmeside du forlod.

Bot

Kan være flere ting. Den er også kendt som en "crawler" eller "spider".

En bot er en software der anvendes af søgemaskiner som Google, Bing og Yahoo: Den udforsker internettet for indeksering af hjemmesider som bruges i søgeresultater.

Men, det kan også være en bot der crawler en hjemmeside for at se efter sikkerhedsbrister så den kan tiltvinge sig adgang til din hjemmeside.

Bounce rate

Se afvisningsprocent.

Breadcrumbs

Dette udtryk kommer fra eventyret om Hansel og Gretel, hvor brødkrummer blev brugt til at danne et spor tilbage til Hansel og Gretels hjem.

Breadcrumbs er på hjemmesider for at gøre det lettere for brugerne at spore deres vej fra deres nuværende placering i forhold til hjemmesidens struktur.

Breadcrumbs benyttes ofte i e-handelsbutikker, hvilket gør det nemt for brugerne at holde styr på hvor de er på en hjemmeside.  Et eksempel er: Hjem> Kvinder> Dametøj> Nederdele.

Broken link

Et broken link fortæller at der linkes til en hjemmeside ikke længere eksisterer. Enten fordi siden er blevet slettet eller URL'en er blevet ændret. Når man klikker på et broken link, vil de se en side med meddelelsen "404 fejl", som normalt efterfølges af sætningen "siden kan ikke findes".

Browser

Er den software, der bruges til at se hjemmesider og online indhold. De mest almindeligt anvendte browsere omfatter Google Chrome, Firefox, Internet Explorer og Safari. Browserne tager koden fra et websted (typisk HTML, CSS og Javascript) og oversætter det til det visuelt venlige indhold, du ser, når du "browser" på internettet .

Bruger

Refererer til enhver person, der bruger en computer, mobil enhed eller netværkstjeneste til at tilgå indhold på nettet.

Brugergenereret indhold

Refererer til indhold oprettet af brugere på en hjemmeside. Det kan være i form af  at oprette en kommentar, oprette et forum emne, uploade en video, indsende et blogindlæg osv.

Hvis du f.eks. har en blog, der tillader brugere at kommentere på dit blog indlæg, så karakteriseres dette som brugergenereret indhold når der tilføjes en kommentar til det pågældende blog indlæg. Indhold på sociale medier som Facebook og Instagram er også brugergenereret.

C

CAC

Customer Acquisition Cost (CAC) er prisen for at overbevise en kunde om at købe et produkt eller en tjeneste. For eksempel, hvis en virksomhedsejer bruger kr. 100.000,- på markedsføring et år og kan erhverve 1.000 kunder inden for samme år, så vil CAC være Kr. 100,-.

Dette digitale marketing begreb benyttes ofte når du skal beregne din Return on Investment.

Cache

Også kaldt 'browser cache'. Er  en midlertidig lagerplacering på din computer for filer, der er downloadet af din browser for at vise websites. 

Disse filer omfatter ethvert dokument, der udgør et websted, f.eks. grafiske billeder og andet multimedieindhold. Browserens cache gør det muligt for web besøgende at opleve hurtigere indlæsning, da nogle af de data, der er nødvendige for at indlæse e hjemmeside allerede er gemt i deres enheder. Cache bruges derfor for at gøre brugeroplevelsen bedre.

Canonical tag

Et kanonisk tag er en skjult besked på en hjemmeside, der fortæller søgemaskiner, at indholdet på en bestemt webadresse blot er en kopi af indholdet på en anden webadresse. 

Ved at bruge et kanonisk tag kan du undgå SEO-problemer forårsaget af identiske eller duplikat indhold, der vises på flere webadresser ved at "fortælle" søgemaskiner, hvilken version af indholdet der skal vises i søgeresultaterne.

CAPTCHA

Er et værktøj, der bruges til at forhindre spam.

Dette kommer sædvanligvis i form af en udfordring eller reaktionstest, der er svært for en bot at løse. Eksempelvis at læse og skrive forvrængede tegn, løse et simpelt matematisk problem eller klikke på billederne, der passer til et givet kriterium.

Bruges for at undgå spam fra bots.

CDN

Står for "Content Delivery Network" eller "Content Distribution Network".

Det står for et netværket af servere over hele verden. I stedte for at have en hjemmeside (eller andet digitalt indhold( på en server i dit hjemland, så kan du ved at bruge et CDN sprede servere på tværs af lande. Og dine hjemmeside besøgende kan indlæse websteder hurtigere på grund af deres nærhed til datakilden. 

Uden CDN'er vil det tage lang tid at besøge en hjemmeside i eksempelvis Asien hvis du bor i Danmark.

Hvis din virksomhed har mange besøgende fra hele verden, eller bestemt lande, vil du med fordel kunne bruge et CDN til at give dine besøgende langvejs fra bedre og hurtigere adgang til din hjemmeside.

Det er et af de digitale begreber der ofte benyttes når du arbejder med hastighedsoptimering af din hjemmeside.

Churn

Churn er et digitalt begreb der refererer til kunder, der har afsluttet deres forhold (kommercielt eller ej) med en virksomhed.

For eksempel, når du tilmelde dig et nyhedsbrev, men i sidste ende afmeldes eller bliver inaktiv i en e-mail liste, bliver du en del af virksomhedens "liste churn".

Hvis du driver abonnements virksomhed er din churn en andel af abonnenter der opsiger deres abonnement. Dette betragtes som et tab, der påvirker drift og vækstmuligheder. Så churn skal helst være så lav som mulig.

Clickbait

Clickbait er indhold skrevet på en måde, der vil lokke folk til at klikke på det, ofte ved brug af en unøjagtig overskrift eller billede.

Et par clickbait teknikker omfatter at angive utrolige resultater ("Spis alt du kan og tab dig på bare 7 dage"), enkle tricks ("De eneste 3 øvelser du behøver for at få en six-pack") og mystiske historier ("Mand skilt sin kone efter at have set dette foto").

Clickstream

Er en oversigt over alt, der klikkes på af en person, når de søger på internettet.

Hver gang en person klikker på et link, et billede eller et objekt på en hjemmeside, bliver de alle optaget og gemt. Disse oplysninger er nyttige til at lære om den  besøgendes browser vaner og præferencer.

CMS

Content Management System er en software-løsning, der gør det muligt at oprette, redigere, organisere og udgive digitalt indhold på internettet ved kun at bruge et interface eller administrationsværktøj.

CMS er faktisk et godt værktøj til folk, der ikke har nogen teknisk ekspertise, fordi det giver folk mulighed for at oprette og administrere hjemmesider selv uden at vide, hvordan man koder.

CNAME

Står for Canonical Name, ofte også kaldet Canonical Domain.

Et CNAME fungerer som et alias for domæner. Hvis dit domæne er min-nye-hjemmeside.dk, og du peger indholdet af min-gamle-hjemmeside.dk til det, vil folk, der skriver min-gamle-hjemmeside.dk i deres webbrowsers webadresse, se indholdet af min-nye-hjemmeside.dk.

Content Curation

Et digitalt begreb der beskriver processen med at gennemgå eksisterende indhold på nettet, vælge det bedste og dele dette online til dine egne følgere.

I marketing er content curation en måde at tilføre værdi til dit brand ved at give dine kunder og online publikum relevante informationer. Et eksempel ville være at dele indhold på dine sociale medier profiler som Facebook. Hvis din virksomhed sælger bildele, er deling af indhold der har interesse for bilentusiaster en måde at foretage content curation på.

Content Upgrade

En content upgrade benyttes oftest i forbindelse med at opbygge en kontaktliste til dit nyhedsbrev. Det er ofte bonus materiale som du tilbyder dine læsere af et blog indlæg, typisk i bytte for deres email adresse.

Dette kan være i form af en gratis tjekliste, e-bog eller en video. En content upgrade kaldes også for en "lead magnet".

Det er et af de digitale begreber der ofte benyttes når du arbejder med leadgenerering.

Cookie

En cookie er en lille fil der gemmes på en besøgendes computer.

Cookies gør det muligt for hjemmeside at identificere tilbagevendende besøgende og kan bruges til at forbedre brugeroplevelsen ved at genoptage hvor de stoppede deres besøg. En cookie husker login informationer, præferencer osv. Cookies bruges også af marketingfolk til analytics tracking og reklamekampagner.

Cost Per Lead

Er en afregningsmodel ofte benyttet ved reklamekampagner således at der betales en pris per lead. Eksempelvis kan en virksomhed være villig til at betale en vis pris for et kundeemne (cost per lead). Virksomheden hyrer så et reklamebureau eller laver en aftale med et annoncemedie som får betaling for hvert lead de leverer.

Kendes også som pris per lead.

CPC

Er en forkortelse for Cost-Per-Click og er en prismodel for annoncerings kampagner.

En annoncør betaler et bestemt beløb til eksempelvis Google for hver brugers klik der sker på en annonce der sender dem til annoncørens hjemmeside. Bruges eksempelvis ved AdWords annoncer hvor du betaler en pris pr. klik på din annonce.

Et begreb ofte benyttet ved digital marketing og online markedsføring når du arbejder med online annoncering.

CPM

Er en forkortelse for Cost-Per-Thousand og er en prismodel for annoncerings kampagner.

Her betaler en annoncør et beløb for hver 1000 mennesker der ser deres annonce. Her handler det ikke om kliks, emn om visninger. bruges ofte ved branding kampagner, hvor du gerne vil have så stor en del af din målgruppe ser dit budskab som muligt. 

Forvirret over M'et i CPM? Nogen siger cost per million, da de tror M er for million. Men der er taget fra latin og står for mille, som betyder tusinde.

Crawler

En crawler er en software der anvendes af søgemaskiner som Google og Bing for at udforske internettet for at finde og indeksere hjemmesider.

En crawler bruges til at udforske webstedets indhold, indsamle oplysninger og derefter tage dette til søgemaskinen, der skal indgå i søgemaskinens database.

Også kendt som en bot.

CRM

Customer Relationship Management (CRM) refererer til software, som virksomheder bruger til at spore, styre og analysere data om deres kunder og potentielle kunder. Benyttes normalt for at skabe overblik over kunder, og sikre salgsprocesser for kunder og kundeemner. Formålet er at professionalisere salgsprocessen og generere indtægter ved at forbedre interaktionen med kunder og potentielle kunder.

CSS

Et et ofte benyttet digitalt begreb og står for Cascading Style Sheet.

Det er det programmeringssprog, der anvendes af webudviklere til at formatere design og layout af et websted, så farverne, skrifttyperne og baggrundsbillederne bliver ensartet.

Når skrifttypens farve skal ændres, kan webudvikleren f.eks. foretage disse ændringer på i CSS filen, så ændringen bliver automatisk anvendt på alle siderne på en hjemmeside.

CTA

Et af de store digitale begreber: Call-to-Action er den handling du ønsker dine besøgende skal foretage sig når de besøger din hjemmeside, læser dit nyhedsbrev eller ser et opslag på de sociale medier.

En CTA er hvor du gør den besøgende opmærksom på at de skal foretage en handling ved brug af et tekstlink, en knap eller et billede. Eksempler på CTA'er er "Download din E-Bog", "Tilmeld nu" eller "Køb nu".

CTR

Også kendt som klikrate, eller på engelsk "Click Through Rate".

Dette er et af de meget udbredte digitale begreber. Det er en metodik der typisk bruges til at måle om en online annoncerings kampagne for en hjemmeside eller en e-mail-kampagne har været en succes.

Udregnes som en procentdel. Denne procentdel beregnes ved at dividere antallet af personer, der klikker på et bestemt link på et websted eller e-mail-blast, i forhold til det samlede antal mennesker der har set annoncen eller nyhedsbrevet.

D

DNS

Domain Name Service / Server / System) er en internettjeneste, der oversætter domænenavne til IP-adresser. En DNS svarer til en telefonbog til hjemmesider. Bortset fra at den i stedet for folks navne har den domænenavne (www.denniskronborg.dk). Og i stedet for telefonnumre har den IP-adresser (12.345.678.80). 

En DNS er nyttig, fordi det er lettere for folk at huske navne, men computere bruger IP-adresser til at få adgang til hjemmesider. Hver gang du bruger et domænenavn, er det nødvendigt med en DNS-tjeneste for at oversætte domænenavnet til den tilsvarende IP-adresse. Domænenavnet www.minhjemmeside.dk kan f.eks. oversættes til 178.157.242.7.

DDoS

Er en forkortelse for Distributed Denial of Service. 

Et DDoS-angreb sker, når en hjemmeside oversvømmes med så meget falsk trafik, at den går ned. 

Det er typisk bots der sender store mængder falsk trafik til en hjemmeside. Og mængden af trafik gør at siden bliver overvældet og går offline. Det er som regel tale om fjendtlig trafik hvor nogen med vilje prøver at lægge en hjemmeside ned.

Det er et af de digitale begreber du absolut ikke vil høre. Det betyder nemlig at der er nogen der forsøger at "lægge din hjemmeside ned".

Direkte trafik

Er en af de mest almindelige kilder til besøg på dit websted.

Det er den trafik der består af besøgende, som manuelt har skrevet dit websteds URL i deres browser eller klikket på et bogmærke. Direkte trafik defineres som besøg uden refererende hjemmeside.

Når en besøgende følger et link fra et websted til et andet, anses oprindelsesstedet for henvisningen. Disse websteder kan være søgemaskiner, sociale medier, blogs eller andre websteder, der har et link til din hjemmeside.

DoFollow Link

Fortæller en søgemaskine at den gerne må følge de links der er på en hjemmeside. Dette bruges for at at en søgemaskine kan følge og indeksere de sider du har og linker til. Sådanne sider vil så indgå i søgeresultaterne og kan ses på SERP siden. DoFollow Link er et af de digitale begreber der bruges ved SEO (søgemaskine) optimering.

Domæne

Domænet er det navn du beslutter at bruge som en adresse til dit websted.

Den kan bestå af enhver kombination af bogstaver og tal, som f.eks. hjemmeside123.dk, hjemmeside.dk eller hjemmeside1.dk. Hver hjemmeside skal have et unikt domæne. Hvis du har registreret et domæne, vil det kun føre til din webside.

Downsell

Downsell benyttes ofte i forbindelse med et køb online. Og er en strategi hvor du tilbyder en kunde et billigere produkt eller serviceydelse i det tilfælde at de finder dit produkt for dyrt.

Hvis du for eksempel sælger en luxus shampoo til kr. 399,-. Så er der nogle kunder der finder det for dyrt. Dem tilbyder du så et billigere produkt til eks. kr. 149,-

Duplikeret indhold

Betyder at to eller flere webadresser viser det samme indhold. Dette er et problem i SEO (søgemaskineoptimering), fordi det kan blive sværere for søgemaskinerne at bestemme hvilken version der er den mest relevante. På engelsk møder du det digitale begreb som Duplicate content.

E

E-mail klient

Det kalder man det program du bruger til at læse, sende og modtage e-mails. Gmail, Apple mail og Outlook er de mest almindeligt anvendte e-mail-klienter.

E-mail marketing udbyder (Nyhedsbrev udbyder)

Eller mest kendt som en E-mail Service Provider (ESP) er en virksomhed der tilbyder e-mail-marketing software eller bulk e-mail-tjenester. 

Mailchimp, AWeber, Klaviyo og Active Campaign er nogle af de mest populære ESP'er. Disse platforme gør det nemt for marketingfolk og virksomhedsejere at oprette nyhedsbreve og sende dem til deres kontaktliste.

E-mail trafik

Er et af de digitale begreber der henviser til antallet af besøg på din hjemmeside fra personer, der har modtaget et nyhedsbrev fra din virksomhed. Og som har klikket på et link heri, som så har ført dem til din hjemmeside. 

Mængden af e-mail-trafik, der modtages af et website, kan hjælpe dig med at afgøre, om nyhedsbrev markedsføringskampagner er effektive til at drive besøgende ind på din hjemmeside.

Embed

Se indlejret.

Emoji

En emoji er et lille billede, der bruges til at udtrykke en følelse, som et smil eller et hjerte. Disse billeder tilføjes normalt som erstatning (eller supplement) for ord i tekstbeskeder, personlige e-mails og på sociale medier.

Engagement

Et af de meget anvendte digitale begreber, især indenfor sociale medier. Refererer til måden som dine følgere, kunder og læsere reagerer på eller interagerer med dit indhold.

Engagement kan måles i form af kliks, delinger, likes eller åbninger.

Det er et af de digitale begreber der ofte benyttes når du arbejder med social medier.

Engagements rate

Er en fælles metodik der bruges i sociale medier til at beskrive mængden af interaktion (klik, likes, delinger eller åbninger).

For eksempel, hvis du har en Facebook virksomhedsside og poster et opslag, der bliver liket og delt af 25 personer og set af 100 personer, så har den en engagements rate på 25%.

Evergreen indhold

Det er indhold der er tidsløst og værdifuldt for læserne længe efter offentliggørelsen.

Når du eksempelvis skriver noget informativt indhold af høj kvalitet, der er værdifuldt for folk, uanset om de har læst det straks efter indholdet blev offentliggjort eller flere år efter. Det kan eksempelvis være en opskrift på hvordan man laver pasta carbonara.

Eksternt link

Dette er et link du har på din hjemmeside, men som peger ud på en anden og fremmed hjemmeside.

Som eksempelvis her fra min hjemmeside hvor dette link peger ud på Thrive Themes der et super anvendelig software til at hjemmesider, landing pages og tilmeldingsformularer. Et sådant link til en anden side er et eksternt link. 

F

FAQ

Ofte vil en hjemmeside indeholde en side eller en sektion dedikeret til ofte stillede spørgsmål (FAQs), hvor en besøgende kan se ofte stillede spørgsmål, stillet af andre kunder eller besøgende om de tilbudte produkter eller tjenester.

Forside

Forsiden er den første side, der vises, når du indtaster webstedets domæne i webadressen i din webbrowser. Hvis du f.eks. åbner Google Chrome og skriver denniskronborg.dk, er den første side du vil se, forsiden på denne hjemmeside.

FTP

File Transfer Protocol (eller forkortet til FTP) bruges til at overføre filer mellem computere på et netværk.

Basalt kan du dele en fil fra en FTP-server ved at give linket (hvilket vil se ud som ftp://ftp.mine filer.com/) og Login oplysninger til en anden person. Ved hjælp af en FTP-klient kan en bruger gennemgå filerne fra et websted og se dem på samme måde som filerne på din computer. Og filerne kan downloades til en computer.

Funnel

Se salgstragt.

Følger

Er en person der følger dig på eksempelvis Facebook eller Instagram for at følge med i de opslag du laver.

Det er et af de digitale begreber der ofte benyttes når du arbejder med sociale medie markedsføring.

Følgere

Er en betegnelse over den gruppe af personer der har valgt at følge dig på dine sociale medier.

G

GIF

I modsætning til andre filformater (JPG, JPEG og PNG) som er statistik billeder, kan en  GIF (grafisk interchange format) være et animeret billede (bevæger sig i et kort look som et videoklip). 

GIF'er ses normalt i online lykønskningskort og også på sociale medier, når korte klip fra film deles uden lyd og undertekster bruges i stedet.

Google

Mastodont inden for alt der er online. Står bag Google søgemaskine, AdWords der er annoncer og YouTube der er verdens anden største søgemaskine (efter Google selv).

H

Handle

Et handle er dit brugernavn. Ofte brugt på sociale medier hvor det er dit brugernavn eller din kontos navn. I modsætning til andre brugernavne sammensættes et handle sædvanligvis med et "@" tegn. For eksempel er mit Facebook handle @kronborgdennis

Hashtag

Ofte set som dette symbol #. Af nogen også kaldet en havelåge.

Et hashtag bruges på de fleste sociale medier (dvs. Facebook, Instagram og Twitter) for at oprette en emneliste.

Dette er især nyttigt når du afvikler en kampagne. For eksempel hvis du har en tøjbutik (lad os kalde til din forretning for "min tøjbutik") og det er jul, kan du bruge #lækrejulegaverframintøjbutik eller #advantimintøjbutik i dine Facebook, Twitter og Instagram opslag. Det kan du gøre for at det er lettere for dine følgere at se opslag relateret til disse emner ved blot at klikke på disse hashtags.

Header Image

Et header billeder er det primære billede i fuld bredde, der ses øverst på en webside, social media konto eller i et nyhedsbrev.

Heading Tag

Heading tags bruges til at give struktur til indhold på en hjemmeside og gøre det lettere for Google at finde ud af hvad der er vigtigt på din hjemmeside, så den indekseres bedre.

Header tags følger et top-down-hierarki fra <h1> til <h6>. Header tag <h1> er normalt indlæggets titel, efterfulgt af <h2>, som kan bruges til undertekster og så videre. Du skal kun have en <h1> per side, mens kan bruge flere af de andre.

Det er et af de digitale begreber der benyttes af udviklere når de bygger hjemmesider.

Henvisning

En henvisning er, når en eksisterende kunde trækker nye kunder til ved at invitere deres venner og familie til at prøve et bestemt produkt eller en tjeneste.

En virksomhed, der anvender henvisnings markedsføring (referral marketing), tilbyder ofte belønninger eller frynsegoder for hver ny kunde, der indbringes af den der henviser.

Hero Billede

Er et stort banner billede, der ofte spredes over hele bredden af websiden. Dette er ofte det første grafiske billede set af en besøgende, når han (eller hun) besøger et website. (Kaldes Hero Image på engelsk).

HTML

Står for Hypertext Markup Language og er et programmeringssprog, der bruges til at lave hjemmesider. 

HTTP

Hypertext Transfer Protocol ses normalt før "www" af en URL (https://www.denniskronborg.dk). Det er standardnetværks protokollen, som webbrowsere og servere bruger til at kommunikere via internettet.

HTTPS

Hypertext Transfer Protocol Secured (HTTPS) ligner HTTP, men dette suffix betyder, at kommunikationen har tilføjet et særligt krypterings lag for at beskytte følsomme oplysninger. Det er normalt at hjemmesider i dag bruger "https: //", da det er en anbefaling fra Google.

I

Impressions

Impressions kaldes også visninger. Og er et terminologi der ofte benyttes når resultater af annoncering skal opgøres.  Det refererer til det antal gange en annonce blev set af målgruppen.

Indgående Link

Et indgående link, også kendt som en "backlink", er et indgående link til en hjemmeside der kommer fra andre hjemmesider.

Sådanne "backlinks" er meget vigtige i søgemaskineoptimering. Google bruger antallet af backlinks og kvaliteten heraf som en del af deres vurdering af hvor højt din hjemmeside skal vises i Googles søgeresultater (SERP).

Indeks

Et søgemaskine indeks er et lagersted for alle data indsamlet af søgemaskinen.

Indlejret

Kendt på engelsk som det digitale begreb "embedded".  Det betyder at tilføje indhold fra et andet websted (YouTube-videoer, Google Forms osv.) til dine egne sider. Du gør det ved at tilføje en "embed kode" på din hjemmeside og på den måde får du indlejret indhold.

Det bruges blandt andet så du ikke selv skal hoste en video på din hjemmeside, men ved at indlejre den fra YouTube bruger du rent teknisk YouTubes webservere til at spille videoen på din hjemmeside.

Influencer

En influencer er en person, der har en stærk indflydelse på andres meninger. Eksempler på influencers er kendte fra musik, film, radio og TV. Men det kan også være branche eksperter, Instagrammere eller bloggere.

Det er et af de digitale begreber der ofte benyttes når du arbejder med digital markedsføring.

IP Adresse

En IP adresse (står for Internet Protocol) adresse refererer til en unik streng af tal adskilt af punktummer, der identificerer computere i et netværk. Det kan også bruges til at bestemme den geografiske placering af en computer. Du kan se din egen IP adresse her.

ISP

Igen et af de ofte brugte digitale begreber. Det står for Internet Service Provider (ISP) og er det man kalder virksomheder der tilbyder internetadgang. Eksempelvis YouSee, Waoo og Stofanet.

J

JPG eller JPEG

Er en fil komprimeringsmetode til billeder. JPEG står for Joint Photographic Experts Group, som er navnet på den organisation, der oprettede og distribuerede JPEG-metoden. 

K

Kampagneside

Se landing page.

Keyword

Se søgeord.

Komprimering

Det digitale udtryk "komprimering" refererer normalt til filkomprimering. Det vil sige at størrelsen på en fil reduceres for at den kan downloades / uploades hurtigere.

Når et meget stort billede tilføjes på en hjemmeside, påvirker det load tiden (den tid det tager for hjemmesiden at vise alt dets indhold og billeder), fordi flere data skal downloades fra internettet.

Når filstørrelsen er komprimeret, taber den typisk en smule kvalitet, men det tager tilgengæld heller ikke så lang tid at indlæse filen. Du skal blandt andet sørge for at komprimere dine billeder på din hjemmeside, da store billeder betyder meget for hastigheden på din hjemmeside.

Konverteringsfrekvens

Dette online begreb henviser til andelen af personer, der har gennemført en ønsket handling på en enkelt webside, som f.eks. foretage et online køb.

Når en webside har en høj konverteringsfrekvens, betyder det, at besøgende på denne side er yderst interesserede i det produkt eller ydelse som siden sælger og er meget tilbøjelige til at gennemføre et køb.

Konverteringsoptimering

Det digitale begreb CRO står for Conversion Rate Optimization.

Dette begreb henviser til bestræbelser på at finde ud af, hvorfor besøgende på en hjemmeside ikke foretager de handlinger vi ønsker. Eksempelvis køber et produkt eller en serviceydelse. Når du arbejder med konverteringsoptimering arbejder du med forbedring af design, tekst, billeder, knapper, links, tilbud, psykologiske faktorer og ydeevne, så flere besøgende konverteres til kunder.

Konverteringsrate

Konverteringsrate er et marketing begreb, der beskriver, når en besøgende opfylder et ønsket mål.

Den kan eksempelvis være tilmelding til et nyhedsbrev, registrering til et webinar eller et køb online. 

Dette digitale begreb høres ofte når du arbejder med online markedsføring og optimering.

L

Landing Page

En Landing Page er den første webside, som en person "lander på" under et besøg på dit websted.

Ved annoncering er en landing page typisk designet til at konvertere besøgende, hvilket normalt betyder at motivere dem til at købe et produkt, tilmelde sig til et nyhedsbrev eller købe en service ydelse. den gode landing page giver typisk den besøgende en enkelt mulighed for at købe, eller tilmelde sig til dit nyhedsbrev. Den er med andre ord designet til at opfylde et enkelt formål.

Lead

Et lead kan være en person eller et firma, der har vist interesse for et produkt eller en tjenesteydelse. Det kan være en person, der har udfyldt en online-formular, abonneret på et nyhedsbrev eller delt deres kontaktoplysninger i bytte for en e-bog eller tilsvarende.

Jeg har i min konsulent forretning specialiseret mig i leadgenerering for B2B virksomheder der ønsker at udnytte de digitale forcer til at skabe mere forretning og vækste virksomheden.

Lead Magnet

En lead magnet bruges til at tiltrække besøgende til din kontaktliste, eller tilsvarende konvertering, hvor du ønsker en besøgende skal foretage en handling mod at få noget til gengæld.

En lead magnet kan være en kursus video, en e-bog, et case studie eller tilsvarende og gives som regel til folk i bytte for deres e-mailadresse. 

Lead magnetens formål er at gøre det attraktivt at tilmelde sig.

Lead Nurturing

Er en række af online kommunikations aktiviteter.

Eksempelvis nyhedsbreve og sociale medie opslag der har det formål at holde de der har tilmeldt sig engageret mens du gradvist motiverer dem til at købe dit produkt eller din serviceydelse.

Det er et af de digitale begreber der ofte benyttes når du arbejder med leadgenerering.

Link

Se hyperlink.

Link Building

Dette er et SEO begreb og hentyder til disciplinen at får andre hjemmesider til at linke til din hjemmeside.

Dette er en af de mange SEO strategier for at øge rangering i Googles organiske søgeresultater.

LMS

Learning Management System (LMS) er et softwareprogram, der bruges til online uddannelseskurser eller træningsprogrammer. 

Ligesom et Content Management System (CMS), som giver brugere, der har ringe eller ingen tekniske evner, mulighed for nemt at opbygge og administrere hjemmesider uden at kunne kode, gør en LMS det nemt at oprette og administrere online uddannelsesprogrammer for de, der ikke har nogen programmerings kendskab.

Long-Tail Keywords

Long-Tail Keywords er et lang søgeterm, der typisk indeholder tre eller flere ord. Det indeholder normalt en hovedbetegnelse, som er et mere generisk søgeord, og et eller to ekstra ord, der finjusterer søgetermen.

Et eksempel på et søgeord er "bilvask", og et Long-Tail søgeord kan så være "billig bilvask Aalborg". Da Long-Tail søgeordet er mere specifikt, er de normalt forbundet med et lavere antal søgninger. Men personer der søger med Long-Tail keywords er typisk mere kvalificerede og mere tilbøjelige til at konvertere.

LTV

Et guld digitalt begreb. Fordi det er et meget vigtigt digitalt begreb at kende og arbejde med.

LTV står for Lifetime Value og hentyder til det beløb, du kan forvente at opnå hos en gennemsnitskunde i hele deres tid som kunde. 

LTV og CAC er to digitale begreber der arbejdes alt for lidt med i marketing og salgs afdelingerne. 

M

Marketing Automation

"I Love It" som Ole Henriksen ville sige. Min favorit blandt de digitale begreber 😉

Marketing automation refererer til processen med automatisering af marketingopgaver, såsom nyhedsbrev markedsføring, sociale medier, opslag og andre hjemmesider handlinger.

I stedet for manuelt at oprette og gennemføre marketingopgaver gør marketing automatisering værktøjer det nemt og effektivt at organisere, administrere og udføre hver enkelt marketingkampagne.

Det kan være velkomst e-mails, påmindelser eller fødselsdagshilsener der automatiseres. Ved at samle kontakt- og personlige oplysninger fra besøgende og eksisterende kunder er det muligt for marketing automatisering software at sende tilpassede meddelelser til besøgende, brugere eller kunder.

Meme

En meme er et sjovt billede, der kommer med en vittig billedtekst.

Er et meget udbredt online begreb på tværs af sociale medier.

Mention

Dette udtryk refererer normalt til en direkte henvisning til et brugernavn på sociale medier. For eksempel, når nogen sender en tweet, og inkludere dit Twitter handle, betragtes det som en mention (eller omtale / reference).

Menu

Menuen på en hjemmeside er en række links, der bruges til at hjælpe besøgende med at hoppe fra en webside til en anden (hjælper med at navigere). Menuen findes øverst, i siden, foldet sammen eller nederst på hjemmesiden.

Meta beskrivelse

Meta beskrivelsen er et HTML-tag, der beskriver indholdet på hjemmesiden.

Meta beskrivelsen er ikke synlig, når den besøgende får vist en webside. Den vises i søgeresultater og kan vises i forhåndsvisninger, når et link til en side deles på sociale medier. 

En meta beskrivelse bør tilføjes til enhver webside, og bør højst være på 160 tegn.

MRR

Monthly Recurring Revenue (MRR) er den omsætning, som en virksomhed forventer månedligt hvis de sælger abonnementer eller andre serviceydelser der sælges og faktureres månedligt.

Har du eksempelvis 100 kunder der betaler kr. 1.000 hver måned for din service eller produkt, er din månedlige tilbagevendende omsætning (MRR) kr. 100.000.

Det er et af de digitale begreber der ofte benyttes når du arbejder med abonnements salg.

MQL

Marketing Qualified Lead (MQL) henviser til et lead (en kontakt) der bevæger sig igennem din salgstragt og på grund af sine handlinger og adfærd er kvalificeret til at modtage markedsføringsmateriale fra dig. Det kan være i form af nyhedsbreve, annoncering eller social medie opslag.

Formålet er gennem markedsføring at skabe interesse for at købe dit produkt, eller blive så varmt et emne at salgafdelingen kan rette kontakt.

Se også Qualified Lead.

N

Navigation

Er evnen til at bevæge sig gennem forskellige dele af et websted eller en applikation.

Navigation kan også henvise til links og andre designelementer på en webside, som giver dig mulighed for at klikke og bevæge dig til andre dele af hjemmesiden.

Nofollow Link

Et nofollow-link er et hyperlink, der har en "nofollow" attribut, som fortæller søgemaskiner, at linket ikke skal følges eller beregnes til at give værdi i søgeresultater.

Når en nofollow kode tilføjes til et link fortæller vi søgerobotterne at de ikke skal følge linket og indeksere siden. Og at siden ikke skal tillægges nogen værdi. I SEO bruges nofollow-links blandt andet til at forhindre spam fra personer, der ønsker at manipulere deres placeringer i søgemaskiner.

Du kan også bruge det på din hjemmeside, til for eksempel at blokere visning i søgeresultater af forskellige sider, som ikke har almen interesse. Dette kan være en download side.

NoIndex

Er et udbredt digitalt begreb brugt ved søgemaskine optimering.

NoIndex fortæller søgemaskiner som Google eller Bing at de ikke skal indeksere en hjemmeside. Når en hjemmeside ikke er indekseret, betyder det, at folk ikke finder den ved en søgning.

O

On-Page optimering

Se søgemaskine optimering.

Off-Page optimering

Off-Page optimering, også kendt som off-page SEO, refererer til de metoder, der kan anvendes til at forbedre en hjemmesides rangering uden for selve hjemmesiden. 

For eksempel link building igennem gæsteblogging (hvor du linker tilbage til din egen hjemmeside) er en måde at lave off-page optimering på.

Opt-In Form

Se tilmeldingsformular.

Opt-In rate

Refererer til forholdet mellem personer, der tilmelder sig til dit nyhedsbrev med det samlede antal besøgende på din hjemmeside.

Hvis du har en opt-in rate på 5% betyder det, at fem ud af hver 100 besøgende har tilmeldt sig til din e-mail liste.

Det er et af de digitale begreber der ofte benyttes når du arbejder med nyhedsbrev markedsføring.

Organisk trafik

Den organiske trafik er mængden af besøgende på din hjemmeside der kommer fra søgeresultater eller andre ubetalte måder.

Når en person finder en af dine sider gennem en online søgning, og klikker på det organiske søgeresultat, betragtes det som organisk trafik.

Søgemaskineoptimering (SEO) handler om at øge mængden af organisk trafik til en webside. 

P

Permalink

Et permalink, eller permanent link, er den webadresse der bruges til at henvise til en bestemt webside, artikel eller et blogindlæg. Et permalink skal du ikke ændre, da det er meningen det skal være permanent.

Pixel

En pixel er en lille smule kode der indsættes på en hjemmeside. Denne kode tracker dine besøgende på din hjemmeside, og gør det muligt at identificere deres adfærd og handlinger. Og den gør det muligt at lave annoncering til de besøgende der har besøgt din hjemmeside.

Den mest kendte er Facebook's pixel. Denne pixel tracker de besøgendes adfærd og matcher dette med de andre data de har på din profil ved Facebook.

En pixel kaldes også nogle gange en cookie.

Plugin

Er en software tilføjelse, som du kan installere for at tilføje ny funktionalitet. For eksempel kan internet browsere som Google Chrome tillade brugere at installere plugins i browseren. Dette tilføjer funktioner til browseren, der ikke findes i standard softwaren.

Pop-Up

Pop-Up eller som vi oftest kalder det, en pop-up tilmeldingsformular, er en overlay boks, der vises foran indholdet på en webside. En Pop-Up tilmeldingsformular benyttes oftest til at få dine besøgende til at tilmelde sig til dit nyhedsbrev. 

Men, kan også have anden funktionalitet som eksempelvis være en chatfunktion hvor du kan skrive med kunde service.

Du kan læse min artikel om Pop-Up tilmeldingsformularer lige her.

PPA

Pay Per Action, eller PPA, er en afregningsmodel, hvor annoncører kun betaler for en gennemført handling som et bekræftet salg, e-mail-abonnement eller pr. lead der henvises.

Det er et af de digitale begreber der ofte benyttes når du arbejder med online annoncering og markedsføring.

PPC

Et af de vigtige digitale begreber er: Pay Per Click. Også kendt som PPC.

Det er betegnelse for en afregningsmodel, hvor annoncører betaler et fast beløb for hvert klik på deres annonce. Det benyttes blandt andet på AdWords, hvor du kan betale for hvert klik der er på din annonce, men ikke betaler for antallet af visninger.

Q

Qualified Lead

Et qualified lead (eller kvalificeret lead) er en person, der har valgt at modtage kommunikation fra et firma, har fået kendskab til deres produkt eller service og er interesseret i at lære mere .

Disse leads anses for at have større sandsynlighed for at blive kunder.

Se også MQL og SQL.

Quality score

Quality Score er et system Google og Facebook bruger til at bestemme en annonces relevans i forhold til søgninger og målgruppe.

Quality score'en bruges til at bestemme hvor din sponserede annonce skal vises i forbindelse med en søgning, hvilken placering den får og hvor meget du som annoncør skal betale for hvert klik.

Query

Se søgning.

R

Referral Traffic

Er et online marketing begreb der hentyder til de besøgende på en hjemmeside, der kommer fra direkte links på andre websider. 

Et eksempel er, når andre hjemmesider inkludere et link i deres indhold, der anbefaler dit indhold, produkt eller service.

Remarketing / Retargeting

Dette digitale begreb er særdeles udbredt inden for online annoncering.

Det er en form for online annoncering, der gør det muligt for annoncører at vise målrettede annoncer til tidligere besøgende på din hjemmeside. Eller andre der på en eller anden måde har interageret med dit indhold.

Du har sikkert allerede oplevet det. Har du eksempelvis været inde på en hjemmeside og fundet et par fede sneakers, og så opdager at de sneakers "forfølger" dig igennem annoncer på alle andre websteder du besøger, og også dukker op i dit Facebook feed.

Når dette sker, så er det en remarketing kampagne, hvor en pixel har registreret du har set et bestemt produkt, og viser dig annoncer for det efterfølgende.

Facebook kalder det remarketing. Google kalder det retargeting. Men, det er det samme.

Det er et af de digitale begreber der ofte benyttes når du arbejder med online annoncering og markedsføring.

Render

Dette udtryk refererer til processen med at generere en visuel repræsentation af specifikt indhold.

En rendering sker eksempelvis når der skal laves en 3D visualisering. Her skal det der skabes på skærmen komme til live, gennem en rendering hvor skygger, lys med videre lægges på så den ser så virkelig ud som muligt. Det er computer chips der skaber en sådan rendering.

Det er et af de digitale begreber der ofte benyttes når du arbejder med grafik.

Response rate

Se svar rate.

Responsive

Responsive design er opbygning og design af en hjemmeside således at den automatisk tilpasser sig til den skærm størrelse som den besøgende benytter. Dette uanset om hjemmesiden ses på en smartphone, tablet, bærbar computer eller på en stor desktop computer. 

ROAS

Benyttes i markedsføring og står for Return on Ad Spend. Og er en procentberegning.

Når du annoncere med PPC (pay per click) beregnes din ROAS således: 

PPC omsætning - PPC omkostninger ÷ PPC omkostninger = ROAS.

Hvis du for eksempel har betalt Kr. 5.000 for annoncer, og dine salgsindtægter fra disse annoncer udgør Kr. 10.000, vil din ROAS være 100%.

ROI

Er en forkortelse for Return on Investment.

Din ROI er størrelsen af afkastet på en investering i forhold til investeringsomkostningerne og vises som en procentdel.

Bruger du eksempelvis kr. 10.000 på en annoncekampagne og opnår et salg på kr. 20.000, så har du opnået en Return on Investment på Kr. 10.000.

ROI og ROAS bruges begge ofte for udregning om det kan betale sig at afvikle en markedsføringskampagne.

Root domæne

Er det højeste niveau inden for et websteds hierarki. Et eksempel på et root domæne er denniskronborg.dk.

Inden for et root domæne findes der underdomæner (sub domæner) og webadresser. Et eksempel på et underdomæne er: https://denniskronborg.dk/vaerktoejer-software-til-marketing/

RSS

Står for Really Simple Syndication, Rich Site Summary, RDF Site Summary og Real-time Simple Syndication - som er alle forskellige navne på det samme.

RSS er en standard måde, hvorpå folk kan modtage indhold fra din hjemmeside via et feed. For eksempel kan en person i stedet for at besøge flere forskellige hjemmesider for at læse om vejret, sporten, den seneste nyheder eller lokalpolitik, bruge en RSS-feedlæser til at modtage alt dette indhold og se det i et enkelt feed.

Rækkevidde

Rækkevidden er et begreb der fortæller om det samlede antal personer, der eksponeres for en bestemt marketingkampagne, uanset om de interagere med den eller ej.

S

SaaS

Dette digitale begreb står for Software as a Service (SaaS).

Det er en forretningsmodel til licensering af software applikationer. I modsætning til tidligere, når software skulle købes direkte og indlæst på en enhed, fås SaaS online og er normalt abonnementsbaseret. Nogle få eksempler på SaaS inkluderer Office 365, Dropbox og Google Apps.

Salgstragt

Når en potentiel kunde bevæger sig gennem en salgstragt refererer det til de forskellige stadier af den potentielle kundes rejse, før hun træffer beslutning om at købe et produkt eller en tjeneste. 

Denne rejse betegnes som en tragt, fordi der i lighed med formen af en tragt ses mange i starten af rejsen. Efterhånden som de bevæger sig gennem de næste faser i salgstragten (kunde rejsen), falder nogle af dem fra, for der til sidst kun er nogle få tilbage der foretager et køb.

En simpel salgstragt kan for en webshop se således ud. En person besøger hjemmesiden, ser et produkt, tilføjer produktet til indkøbskurven og betaler derefter for produktet. Er der 100 der besøger hjemmesiden er der måske kun 1 der ender med at købe og betale for et produkt.

SEM

Search Engine Marketing (SEM) er en internet markedsførings proces, der involverer køb af annoncer, der vises på søgeresultatsider (SERP'er).

I denne praksis byder annoncører på ord eller sætninger (søgeord), som søgemaskine brugere normalt indtaster, når de foretager en online forespørgsel, og deres annoncer vises sammen med resultaterne for disse søgninger.

SERP

Står for Search Engine Results Page (SERP) og er den side du får vist efter at der er indtastet en online forespørgsel på en søgemaskine som Google eller Bing. ​

Det er et af de digitale begreber der ofte benyttes når du arbejder med søgemaskineoptimering og søgeordsanalyse.

Server

En server er lagerpladsen for alle de filer, der udgør en hjemmeside.

Session

En session, også kendt som et besøg, refererer til den aktivitet en besøgende har på en hjemmeside.

Sidevisning

Dine sidevisninger er det antal gange din hjemmeside vises.

Når den besøgende lander på din hjemmeside, tælles dette som en sidevisning. Hvis den besøgende bevæger sig til en anden side på din hjemmeside og trykker på tilbage knappen, tælles dette som en anden sidevisning. Nu er der to sidevisninger for den besøgende. Hvis den besøgende opdaterer siden, tælles dette som en tredje sidevisning.

Sitemap

Et sitemap er en fil, der lister alle sider på din hjemmeside og er normalt organiseret hierarkisk.

At have et sitemap på din hjemmeside gør det nemmere for søgemaskinerne (også kaldet bots eller crawlere) at finde alle sider på din hjemmeside.

Skærmbillede

Et skærmbillede er et billede eller et snapshot af skærmen på computeren eller mobil telefonen.

SMTP

Simple Mail Transfer Protocol (SMTP) er den metode, der bruges til at flytte e-mail-meddelelser fra afsenderen til modtageren.

Du kan sammenligne SMTP'en med posthuset - du aflevere et brev, posten bliver sorteret og fordelt. Derefter leveres brevet af posten til den adresse der er skrevet på konvolutten. På samme vis håndtere en  SMTP server dine e-mail-meddelelse og sørger for de kommer frem til en eller flere modtagere.

SMM

Social Media Marketing (forkortet til SMM) henviser til din markedsføringsindsats gennem sociale medier så som Facebook, Twitter, Instagram, Snapchat, Linkedin med flere.

Social proof

Social proof er et ofte af de ofte benyttede digitale begreber indenfor sociale medier.

Det refererer til måden, hvorpå folks opfattelse af et produkt eller en tjeneste påvirkes af størrelsen og kvaliteten af dens følgere og deres engagement.

Du kender sikkert godt til det være i en fremmed by hvad enten det er på ferie eller i forretningsøjemed, og så skal vælge en restaurant. Hvis restauranten er tom, er du med garanti ikke den første der går ind. Men istedet leder du efter et sted hvor der i forvejen er nogle, da du helt naturligt tænker at så må maden være god.

På sociale medier foregår det på samme måde. Hvis et brand har mange følgere og der er mange der deler deres indhold, har anbefalet dem positivt og måske selv har lavet et opslag refererende til det brand, ja så er man mere tilbøjelig til også selv at følge "strømmen" og synes god om brandet.

På en hjemmeside kan social proof være positive anmeldelser fra andre brugere af siden, produktet eller serviceydelsen.

Social proof er vigtig i markedsføring, da det er meget nemmere at få nye kunder hvis der i forvejen er mange andre der anbefaler dit produkt.

Social media trafik

Trafik fra sociale medier er mængden af trafik på din hjemmeside fra forskellige sociale medier som Facebook, Linkedin, Twitter, Snapchat og Instagram.

For eksempel, når nogen klikker på et link, du delte på i et Facebook opslag, eller finder din Instagram profil og klikker på linket, der fører til din webside tælles dette som social trafik.

Dine trafik fra sociale medier kan du blandt andet se i Google Analytics.

Spam

Spam er en besked, et telefonopkald eller mest kendt som e-mails som modtageren ikke ønskede eller bad om.

Nogle eksempler på disse er upassende emails, der tilbyder uopfordrede produkter eller tjenester, falske meddelelser, der hævder at du har vundet lotteriet og andre meddelelser fra fremmede. De fleste email brugere modtager flere spam e-mails om dagen, men de fleste af disse e-mails havner automatisk i din spam folder.

Spider

Også kendt som bot eller crawler

SSL

SSL er en forkortelse for Secure Sockets Layer.

Det er en krypteringsteknologi, der skaber en sikker forbindelse mellem webserveren (som lagrer alle de filer, der udgør en hjemmeside) og de besøgendes web browsere (som Google Chrome eller Internet Explorer).

Takket være SSL kan privat information overføres uden risiko for aflytning, data manipulation og forfalskning af meddelelser. SSL er et af de digitale begreber der ofte benyttes når du arbejder med sikre hjemmesider.

SSL er en industristandard. Et eksempel på dets anvendelse er, når hjemmesider ønsker at sikre sikkerheden ved online transaktioner med deres kunder eksempelvis ved betalingskort transaktioner. Du kan se om en hjemmeside er beskyttet af SSL, hvis URL'en starter med "https" i stedet for "http", som https://denniskronborg.dk.

Subdomæne

Nogle gange har et rod domæne underopdelinger eller underdomæner til at dække forskellige sprog, regioner eller indhold.

Hvis dit eksisterende domænenavn er www.min-hjemmeside.com, og du har en tysk sprogversion, kan dit subdomæne være www.de.min-hjemmeside.com.

Svar rate

Din svar rate (eller svar frekvens) er forholdet mellem personer, der svare på dit indhold (på sociale medier, blog artikler, nyhedsbrev med videre), divideret med det samlede antal mennesker, der ser dit indhold. 

For eksempel, hvis dit nyhedsbrev blev sendt til 100 personer og 25 svarede, så er din svarfrekvens 25% .

Søgemaskine

En søgemaskine er en tjeneste, der giver brugerne mulighed for at finde relevant indhold ved at foretage en søgning til at få vist et indeks af forskellige hjemmesider der svarer til søgningen.

 Populære søgemaskiner omfatter Google og Bing.

Søgemaskineoptimering

Optimering af en hjemmeside bruges ofte som et SEO begreb. 

Søgemaskineoptimering henviser til alle tiltag, der kan laves på en hjemmeside for at forbedre ens placering i søgeresulater. 

Almindelige metoder for søgemaskine optimering på en hjemmeside omfatter opdatering af sidetitel og beskrivelse med relevante søgeord, tilføjelse af alt attributter (alt tekst) og beskrivelser af billeder og videoer og tilføjelse af målrettede søgeord i alle tags, beskrivelser og indhold.

Søgeord

Søgeord er de søgeord du gerne vil rangere for i søgemaskinen.

Det kan være et søgeord eller en hvilken som helst sætning eller udtryk. Det bruges til at matche, hvad brugere søger efter i en søgning med indholdet af en webside. For eksempel kan søgeordet "gummistøvler" bruges til at oprette indhold eller placere annoncer for et publikum, der leder efter gummistøvler i søgemaskiner.

Søgning

En søgning er det der indtastes af en bruger i en søgemaskine som Bing eller Google.

Hvis du leder efter et hotel i Berlin og indtaster "Hoteller i Berlin", er dette din søgning.

SQL

Et Sales Qualified Lead er et af de digitale begreber der arbejdes med ved lead generering. Når et lead har nået status af SQL, leveres leadet til salgsafdelingen der tager kontakt med henblik på at lukke et salg.

For at blive Sales Qualified opsættes der regler og tracking der automatisk bestemmer hvornår en potentiel kunde har interageret med nok indhold og foretaget handlinger på din hjemmeside, som fordre at en salgsansvarlig kan rette kontakt.

Disse leads anses for "varme" og klar til at købe. 

Se også MQL.

T

Tilmeldingsformular

En formular du benytter på din hjemmeside for at få tilmeldinger til dit nyhedsbrev.

Det er et af de digitale begreber der kommer fra det amerikanske, hvor den er kendt som en opt-in formular.

Timestamp

Et timestamp refererer til den dato og klokkeslæt, der er knyttet til en begivenhed, som for eksempel udgivelse af en blog eller social media post.

Title tag

Et titel tag er et HTML-tag, der angiver placeringen af titlen på en webside.

Indholdet af titel tagget er muligvis ikke synligt, når brugerne får vist en webside. Men den vises i søgeresultater og i forhåndsvisninger, når et link til en side deles gennem sociale mediekanaler. Du vil også se title taget på fanen i din webbrowser.

Trafik

Eller traffic på engelsk, er et digitalt begreb der refere til trafikken der modtages på en hjemmeside. Trafik er med andre ord den samlede mængde af besøgende du har haft.

U

UI

UI står for User Interface (brugergrænseflade) og er et bredt begreb for det du som bruger oplever fra en teknologi. Hvad enten det er det du oplever når du besøger en hjemmeside på desktop, tablet eller smartphone. Men, det er også det du oplever på PlayStation, i apps og på TV. Kort sagt er det brugergrænsefladen som du ser uanset hvilken software eller program du benytter.

UI'en er stort set alt, hvad du ser og bruger, når du bruger din computer eller mobilenhed, herunder skærmmenuen og ikonerne, tastaturet og tastaturgenveje, musebevægelser, touch skærme, spil med videre.

Unik besøgende

En unik besøgende (UV for Unique visitor) er en måleenhed for unikke personer, der besøger en hjemmeside.

I modsætning til besøg, der tælles uafhængigt af hvem, der besøger en webside, er unikke besøgende bundet til den person, der udfører besøget.

For eksempel, hvis 10 personer hver besøger en bestemt webside 10 gange på en måned, ville de samlede antal unikke besøgende være 10. Mens det samlede antal besøg til være 100.  

Unique visitors er et af de meget benyttede digitale begreber når der laves analyse af hjemmeside trafik. Det er blandt andet det Google Analytics bruges til.

Unsubscribe

Se afmeld.

Unsubscribe rate

Din unsubscribe rate (eller frekvens) i e-mailmarkedsføring refererer til den procentdel af e-mail abonnenter, der har valgt at klikke på afmeldingslinket i forhold til det samlede antal abonnenter, der modtog dit nyhedsbrev. 

En høj unsubscribe rate kan fortolkes som en indikation af at dine nyhedsbrevsmodtagere på din kontaktliste syntes dine nyhedsbreve ikke er relevante for dem.

Upsell

Når du benytter en upsell tilbyder du en kunde der allerede har købt et produkt eller serviceydelse et tilkøb. Det er som oftest et tilkøb til det produkt du har solgt med en højere pris.

Dette har til formål at øge værdien pr. køb. Det kan være en opgradering af det købte.

For eksempel, hvis en kunde har købt et månedsabonnement på en tjeneste, kan du tilbyde dem et halvårligt eller årligt abonnement med en vis rabat. For kunden synes et sådant tilbud at være billigere og mere praktisk. For dig, vil det betyde højere indtægter nu og bedre likviditet.

URL

Uniform Resource Locator (URL) er det link, der tager brugeren til den specifikke webside på et websted.

Et eksempel på en URL er https:/denniskronborg.dk

UX

UX er en forkortelse for det digitale hjemmeside begreb der vedrører User Experience. Eller bruger oplvelsen på dansk.

Det er den samlede oplevelse som en besøgende får på en hjemmeside. Bruger oplevelsen er med andre ord alle de elementer og funktioner en virksomhed har på sin hjemmeside. Herunder købsflow, brugervenlighed, service, hvor nemt det er at komme i kontakt med virksomheden osv.

UX design refererer til den praksis at forbedre brugerens interaktion med en hjemmeside.

V

Visit

Se besøg.

W

WYSIWYG 

Er et akronym for "Hvad du ser, er hvad du får" (What You See Is What You Get).

Det henviser til brug af en editor, der giver brugeren mulighed for at se, hvordan det færdige produkt (eller design) vil se ud, når brugeren redigerer tekst og grafisk indhold.

Del på sociale medier

About the Author

Hej! Kronborg her. Jeg arbejder med online markedsføring, branding, leadgenerering, salg og kompetenceudvikling. Jeg underviser og rådgiver data drevne marketingchefer og salgschefer hos virksomheder der vil lidt mere. Mine online kurser kompetenceudvikler salg og marketing.

>