Google til kamp mod Pop-ups: Undgå du at blive straffet

Til kamp mod pop-ups

Google til kamp mod pop-ups. Den store søgemaskine mastodont blæser til angreb på Pop-up formularen på mobile enheder.

Det skyldes at Google vil gøre det nemmere at læse indhold på mobile enheder uden at blive "forstyrret" af en Pop-up formular.

Googles kamp mod Pop-Ups skyldes at google vurdere at de er forstyrrende for den mobile internet bruger.

Efterhånden er mange hjemmesider blevet responsive, og dermed oplevelsen for den besøgende der besøger siderne fra mobile enheder meget bedre.

Tekst og billeder kan læses uden at skulle zoome ind, eller scrolle til siden. Der findes stadig sider der har det problem, og Google har meddelt at de favorisere sider der er responsive i deres søgeresultat visning.

Bedre brugeroplevelse med pop-ups

Nu kommer det næste anslag så. Google ønsker at gøre oplevelsen på hjemmesiderne bedre for den besøgende. Så de blæser til kamp mod pop-ups.

Og deres vurdering er at Pop-Ups generelt virker frustrerende og forstyrrende for brugeren der har fundet en hjemmeside på sin mobil. Besøgende for en "dårligere" bruger oplevelse hvis indholdet ikke direkte er tilgængeligt, men der først skal "klikkes" væk fra en Pop-up.

Så for at forøge den mobile søge oplevelse vil Google d. 10. januar 2017, ændre søge algoritmen så hjemmesider med Pop-ups ikke nødvendigvis rangere højt.

Det er værd at bide mærke i, at det ikke decideret er et krav fra Google at du ikke har en Pop-up, og at det heller ikke er sikkert at din side straffes i søgeresultater. Som Google selv formulere det; "så er der en risiko for at din side ikke rangere ligeså højt som den plejer".

Google straffer pop-ups

Googles kamp mod pop-ups betyder at visse pop-up's får en hjemmeside til at rangere dårligere end andre.

Her eksempler på typer af Pop-Ups som Google fra Januar vurdere at give den besøgende en dårlig mobil oplevelse:

  • Pop-Ups der skjuler hovedparten af det indhold der er på siden.
  • Pop-up loader så snart siden vises, eller kommer til syne mens den besøgende læser siden.
  • En fuldskærms Pop-Up, som først forsvinder når brugeren har klikket den væk.
  • En welcome mat, der placere sig øverst på siden og skubber indholdet på siden ned.
Google kan ikke lide disse typer af pop-ups

Typer af Pop-Ups der IKKE straffes af Google

Inden du går i panik, så er det ikke alle typer af Pop-Ups som Google muligvis vil nedprioritere i søgeresultaterne.

Der findes en række typer af Pop-Ups der giver god mening at benytte:

  • Pop-Ups der bruges for at gøre opmærksom på cookiepolitik.
  • Login Pop-Ups, hvor indhold (eller servicen) kræver at der logges ind for at se indholdet. Eksempelvis en abonnements ordning hvor indhold kun kan ses med abonnement.
  • Banners der er nemme at klikke væk, og kun benytter en del af skærm pladsen. Eksempler på disse er app installation banners som benyttes af Safari og Chrome.
Google elsker diise typer af pop-ups

Google til kamp mod Pop-ups : Sådan undgår du at blive straffet

Hvad kan du gøre for ikke at blive straffet af Google når de opdatere deres algoritme?

Check hvor mange mobil visninger du har i Google Analytics. Har du meget få, er problemet ikke særligt stort.

Men, derfor anbefaler jeg alligevel at du fra Januar 2017 gør følgende:

  • Opsæt dine Pop-Ups, scroll boxes med mere så de kun vises på desktop, og ikke vises på mobile enheder.
  • Benyt Top-bars på mobil visninger
  • Benyt altid en kombination af aggressive og passive tilmeldingsformularer.
  • Brug andre typer af formularer. Eksempelvis indsæt en inline formular i dit indhold, brug en sidebar, efter blog artikel formular eller 2 step formular.
  • En formular der "popper op" når der klikkes på en CTA eller et link er også OK (Click to trigger).
  • Exit intent formularer får ekstra værdi, da de lever op til Googles anbefalinger. At målrette mod dem der er ved at forlade din side skader ikke din rangering.

Du kan læse mere om forskellige formular typer her.

Opsummering

Google har blæst til angreb på pop-ups. Det skyldes de ønsker at forbedre mobil oplevelsen.

Og den nye ændring i søge algoritmen for mobil visninger kan have en indflydelse på hvordan din side rangeres.

Og her er det vigtigt at bide mærke i "kan". Google siger nemlig også at intet slår godt indhold. Og Google fravælger IKKE din side hvis du har en pop-up og samtidig det mest relevante indhold i forhold til den søgning der laves.

Så godt indhold er den bedste medicin mod at få en bedre Google rangering.

Når det er sagt, så er jeg også ret sikker på at diverse udbydere af Pop-Up software kommer med rettelser og nye tilføjelser til deres software som gør at det overholder Googles anbefalinger.

Betragt det som "business as usual". Google gør først og fremmest det her for at bremse spammers. Og for at give de besøgende en bedre oplevelse på mobile enheder. Så længe du konvertere besøgende, bruger forskellige formularer og teknikker, så bør du ikke løbe ind i udfordringer.

Er du i tvivl så er det altid en god idé kun at opsætte din pop-up til desktop visning, og benytte andre teknikker på mobil.

Du kan læse hele Google's meddelelse omkring Pop up ved at klikke her.

Del på sociale medier

About the Author

Hej! Kronborg her. Jeg arbejder med online markedsføring, branding, leadgenerering, salg og kompetenceudvikling. Jeg underviser og rådgiver data drevne marketingchefer og salgschefer hos virksomheder der vil lidt mere. Mine online kurser kompetenceudvikler salg og marketing.

>